top of page
Skærmbillede 2024-05-07 kl. 17.15.18.png

Miljø og klima

11: "Bæredygtige byer og lokalsamfund"

13: "Klimaindsats"

 

Andes-bjergenes enorme gletsjere giver smeltevand og liv til planter, dyr og mennesker i højlandet, men med klimaforandringerne er gletsjerne ved at forsvinde. Sammen med afskovning og hensynsløs udnyttelse af naturressourcerne er klimaforandringerne også medvirkende til, at Amazonas hurtigt mister areal.

Teatro Trono viser med sine teaterstykker, hvordan mennesker bør leve med respekt for naturen og oprindelige folks viden og filosofi. 

I 2023 turnerede en gruppe unge skuespillere i Danmark med en forestilling om kampen mellem grådighed og naturens elementer samt mellem modernitet og oprindelige kulturers værdier. 

Se et klip hvor det går ud over både vinden og legen:

Verdensmaal-ikon-11.png
Verdensmaal-ikon-13.png

Emner og materialer til forberedelse af jeres rejse

Gletsjere undervisning
Skærmbillede 2025-03-18 kl. 11.35.18.png

01

Gletsjere

Tropiske gletsjere er specielt påvirket af klimaændringer, fordi den globale opvarmning går hurtigere i store højder. 

Det får gletsjerne til at svinde ind med katastrofale følger i områder, der er afhængige af gletsjernes smeltevand. 

For eksempel får storbyerne El Alto og La Paz en stor del af deres vand fra gletsjernes smeltevand.

Kampen om vandet materialer

02

Kampen om vandet

Vandmangel har i mange år været et stort emne i Bolivia. I 2000 opstod der voldsomme konflikter mellem regering og demonstranter om ejerskab til vandressourcerne. 

Store del af befolkningen var utilfredse med regeringens beslutning om privatisering, og regeringen svarede igen med politi og militær. I sidste ende skulle befolkningen dog vise sig at være stærkest.

Teatertrupper fra Teatro Trono har siden 2004 turneret i Danmark som led i projekt Global Kids . Turneerne er organiseret af Spor Media, som også står bag Global Stay Tours.

Skærmbillede 2025-03-18 kl. 12.49.35.png
Materialer
 
 
  • Den lille animationsfilm Abuela Grillo (13 min) handler om en gammel bedstemor, der med sin sang kan få det til at regne. Derfor bliver hun fanget af grådige skurke, som vil tjene penge på det vand, der burde være en menneskeret for alle.
 
Unge bolivianske skuespillere viser en forestilling om kampen om vandet og får også danske børn og voksne til at overveje deres vandforbrug.
Materialer til spanskundervisningen:

 
Naturbrande materialer
satellite fotocredit: NASA

03

Naturbrande

Bolivia er et af de lande i verden med størst biodiversitet, men hele økosystemer er truet af udbredte naturbrande i Amazonas. 

Mennesker må flygte, og millioner af dyr bliver fanget i flammerne. 

I 2024 blev det meste af Bolivia dækket af røg, og skoler måtte en overgang sende børnene hjem og ty til virtuel undervisning på grund af partikler i luften. 

'

Brandene tilskrives klimaændringer og en hensynsløs udnyttelse af naturressourcerne. 

Skovrydning til sojadyrkning og kvæghold får temperaturen til at stige, og der falder mindre nedbør. Dermed vokser risikoen for brande i de omkringliggende skove.

bottom of page