
Mindre ulighed
Ulighed dræber. Ikke kun fordi, dem i bunden har for lidt til at overleve, men også fordi ulighed skaber ringere samfund, hvor medmenneskelighed har dårlige kår.
Vi snakker både om national og global ulighed, og begge dele er dårlige for klima og miljø, fordi de rigeste, uanset hvor de bor, bruger deres velstand på forbrug, private fly og svømmebassin i haven.

Emner og materialer til forberedelse af jeres rejse
01
Klimakamp er social kamp
På globalt plan er det de rigeste mennesker i de rigeste nationer, der efterlader den største klimaregning til kommende generationer. Men også internt i Kenya er der ekstreme sociale forskelle, og rige familier har en tendens til stort overforbrug.
Materialer
Se temapakken: "Kenya: Klima i krise".
I temapakkens to film Thank You for The Rain og Taking Root møder I nogle af frontkæmperne i den grønne bevægelse.
I finder også opgaver til engelsk, naturgeografi og samfundsfag på gymnasieniveau.
Den ekstreme ulighed forstærkes af en udbredt korruption, der får offentlige midler til at forsvinde.
Materialer
Dokumentaren “The Rich, The Poor and The Trash” (28:25, engelsk) udforsker livet for mennesker, der både arbejder med og lever af affald.
Mød 28-årige Godwin Ochieng i et af Nairobis slumkvarterer Dandora, hvor han lever af at genbruge affald, og Pierre Simmons, der samler dåser i New Yorks gader.
Oxfam International har samlet nøgletal om ulighed i Kenya (engelsk).
02
National og global ulighed
Ulighed i verden betyder, at de rige både forbruger og producerer langt mere affald end de fattigste.
Men hvad nogle mennesker smider væk, betyder penge for andre og en chance for at overleve. Mængden af affald, vi genererer, og måden, vi håndterer det på, siger meget om vores forbrug og velstand – men også om social ulighed.