top of page

Miljø og klima

VERDENSMÅL >

13.gif
11.gif

KENYA

Temapakken "Kenya: Klima i krise" giver med film og baggrundsmaterialer indblik i, hvordan klimaforandringerne påvirker Kenya.
I temapakkens to film Thank You for The Rain og Taking Root møder I nogle af frontkæmperne i den grøn
ne bevægelse, der prøver at modarbejde de katastrofer, klimaforandringerne udløser.
Her finder I også opgaver, som I kan arbejde med i undervisningen indenfor engelsk, naturgeografi, samfundsfag samt en række tvær- og særfaglige opgaver.

Opgaverne er primært rettet mod gymnasieniveau.

FILM FRA PARTNERE

Nafsi træner de unge i at bruge deres smartphones til kommunikation med andre unge i Kenya og med deltagere i Global Stay Tours i Danmark. Projektet hedder Tangaza  og er støttet af Spor Media i Danmark. Som afslutning på et halvt års træning lavede nogle af de unge en film om klimaaktivisten Kisilu Musya, der også er hovedperson i Thank you for the rain.
Se The Consequential Climate Activist

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Video: Unge genbruger plastik som værn mod kriminalitet

Affaldsbjerget i Dandora tårner sig op og kan ses fra alle de omkringliggende slumområder i det østlige Nairobi.

Bjerget er enormt og fylder et areal svarende til 20 fodboldbaner. I årevis er der hver dag blevet læsset over 2.000 tons affald af på bjerget og hundredvis af familier i Dandora lever af at sortere og videresælge affaldet.

Kenneth Ochieng blev født og voksede op på Dandora, og som barn skulle han samle flasker for at hjælpe familien. Den erfaring bruger han nu til at engagere andre unge i at genbruge plastikflaskerne. De får samtidig en lille indtægt og kommer væk fra gadens kriminalitet.

De unge har ikke maskiner til at bearbejde plastikken, så den kan bruges i andre produkter. Til gengæld er de meget kreative og skaber alt fra sjippetove til lænestole.

Video
en er lavet af deltagere i Nafsi/Spor Medias projekt Tangaza. Projektet modtager støtte fra CISU.

 

ANDRE LINKS

I Spor Medias undervisningsmateriale Nafsi og klimaforandringer (primært rettet mod 6-7 klasse) får I en introduktion til Kenya og vores partnerorganisation Nafsi Africa i kontekst af klimaforandringerne.

Materialet består af en hjemmeside til eleverne med viden, film og interaktive billeder. Det består desuden af en lærervejledning til undervisning i klimaforandringer og materiale til engelsk med interviews af medlemmerne af Nafsi (på engelsk m. gloser). Materialet er blevet udarbejdet i forbindelse med Nafsi rejse til Danmark i 2019, men kan også bruges i forbindelse med digitale studierejser.

I nyhedsudsendelsen The Choking City kan I få et indblik i de store udfordringer med affald og forurening, som eksisterer i slumområderne i Nairobi, og hvilke konsekvenser det har for helbredet for de mennesker, der bor i disse områder.

BOLIVIA

I temapakken om Bolivia finder I diverse film og undervisningsmaterialer – også på spansk. Læs f.eks. om Bolivias historie.

Filmen Tørst, som er en del af temapakken Kampen om Vandet, handler om det internationale møde World Water Forum III. Her bruges Bolivia som eksempel på konflikter om privatisering vs. nationalisering vs. alternative former for forvaltningen af vand.

FILM FRA PARTNERE

Filmen “Vi bryder grænser ned” blev til, da en boliviansk teatertrup i 2013 rejste til Danmark for at undervise og vise deres forestilling om kampen om vandet i Bolivia.

Filmen handler primært om de bolivianske unges rejse til Danmark og om mødet mellem to virkeligheder – den danske og den bolivianske.

Se film – vælg mellem syv sprog.
 

Undervisningsmaterialer til spansk

Til brug i spanskundervisning på gymnasieniveau har spansklærer Anne Sofie Scherrebeck lavet en lærervejledning og forslag til arbejdsmaterialer til eleverne.

ANDRE LINKS

Kort dokumentar, der viser hvordan gletscherne smelter med skræmmende hastighed: Climate change is causing Glacial melt in Bolivia

Desuden kan I finde inspiration og opgaver til spansk-undervisningen på denne side: "Voces de Bolivia", som er udgivet af International Børnesolidaritet.

bottom of page